Vi mindes / Hansennens Idol

Hansennens Idol

Dette er Hansennens Idol DKK 15682/2002.
 
Født 29. juli 2002 - Død 13. september 2008

Idol er født d. 29. juli 2002 hos Kennel Hansennen. Han kom til vores familie som lillebror til Dumle. Og lillebror, det var han! En rigtig bølle, som kunne rende livet af Dumle. Men de to hunde elskede hinanden og var rigtige brødre.

Årsagen til at vi valgte at få Idol, da Dumle kun var et år, var at vi forelskede os i Idols far, Okkie Von Ramac, kaldet Bobby. Bobby var en dejlig, men dog speciel hund. Og heldigvis har Idol arvet rigtig meget fra sin far. Både sind og udseende. Dog har han temperamentsmæssigt arvet sin mor, som til tider kan være meget fjollet.......

Da Dumle døde, hvilket skete midt om natten, kørte jeg hjem og hentede Idol. Han kunne derved selv sige farvel til Dumle og indfinde sin plads i flokken. Og det har han så siden hen gjort. Og det klarer han med glans. Jeg frygtede det ellers lidt, da han har været meget fjollet. Men er der ingen tvivl længere, han er nu det perfekte forbillede for Zolo.

Bedre børnehund end Idol skal man lede længe efter. Lige så fjollet og umulig han kan være, ligeså rolig bliver han når der er børn i huset. Og ungerne får lov til ALT. Og kommer de ikke til ham, skal han nok komme til dem, bare for at blive nusset eller jokket på.

Hans udstillingskarriere har været lidt broget, men alt i alt fin, når man tager hans bagben i betragtning. Han har desværre løse haseled og kan ikke bruges i avl. Derfor valgte vi at kastere ham i år 2005. Både for at dæmpe hans fjollede humør lidt, men mest fordi vi havde 2 hanhunde, hvoraf kun den ene skulle bruges til avl. Og det var lidt nemmere med kun en "ægte" hanhund.

Jeg har fået fortalt at en kastrat godt kan komme på udstilling, så det kan da være vi for sjov forsøger lidt igen, bare for vise den smukke hund frem.

Træningsmæssigt er Idol ikke den store vinder. For ham er lydighedstræning bare noget, hans mor siger at han skal. Og alt foregår absolut i hans tempo. Men skal vi gå spor eller træne servicehundeopgaver er han klar! Klik og beløn er noget han elsker.

Idol svømmer sammen med Zolo en gang om ugen. Og ligesom Zolo er Idol ikke superglad for vand. Men det bliver da efterhånden bedre. Men når svømmetimen er overstået kan Idol ikke komme hurtigt nok ud til bloweren, det er det bedste der findes.
 
Linda Pilgaard Skov og Casper Skov | Åvej 23, 4370 St. Merløse - Danmark | Tlf.: + 45 26 32 50 44