Bøsøre 2008

Her en beretning og en masse billeder fra vores forrygende tur til Bøsøre 2008.
 
Faktisk havde jeg kraftigt overvejet at blive hjemme, selv om at Zolo var meldt til udstillingen. Efter vores store nederlag i Odense i februar var lysten der ikke rigtig. Men jeg synes jo at Zolo havde udviklet sig godt de sidste par måneder og pelsen igen var god. Så jo, vi tog afsted. Sammen med os var min mor, som hun jo så tit er. Hun er vores store opbakningen og pressefotograf.
 
Vi ankom til Bøsøre fredag og fik en dejlig plads til teltet. Derefter dragede vi videre til en anden campingplads, hvor vi havde lejet en fin lille hytte.
 
Zolo var blevet badet torsdagen inden, så det eneste jeg skulle nå lørdag morgen var at klippe hans poter. Han blev ikke engang børstet igennem og ørene var klippet nogle uger i forvejen. Da jeg jo ikke forventede det store, tog jeg det meget stille og roligt.
 
Men vi blev klogere! I Zolos klasse var der 8 tilmeldte og han stod sidst. Da det blev hans tur var der kun givet 3 excellenter, så fik han ét var han sikker på at blive placeret. Og jubii... Han fik excellent. Jeg var jublende glad, min hund ville blive placeret i sin klasse. Men det var nogle hårde konkurrenter han var oppe imod, så vi forventede ikke det helt store.
 
Udstillingsudvalget havde besluttet at lave udstillingen mere show-præget, så vi fik ikke placeringerne af vide før sidste på dagen, hvor der var arrangeret et stort finaleshow. Ventetiden var lang og spændingen stor, men det var det hele værd. Dommeren valgt nemlig at placere Zolo øverst på skamlen som vinder af klassen! Jublen ville ingen ende tage og min mor fik helt tårer i øjenene :-)
 
Certet denne dag gik til vinderen af åben klasse, men jeg var stadig lykkelig. Jeg havde slet ikke forventet at min dreng skulle nå så langt! Og det var så fedt at prøve at løbe ind i finale-ringen med klappende mennesker hele vejen rundt.
 
 
Og så blev det søndag.
 
Vi skulle chekke ud af hytte og kom derfor lidt senere til udstilligen. Jeg havde hele morgenen forsøgt at forklare min mor at bare fordi Zolo vandt sin klasse dagen før var det jo ikke endbetydigt med at han også ville få en god bedømmelse om søndagen. Jeg frygtede faktisk bedømmelsen lidt da jeg kunne se at denne dommer var lidt mere striks end lørdagens dommer.
 
Igen var der 8 i Zolos klasse og han stod igen sidst. Da det blev hans tur til bedømmelse, havde kun en enkelt fået excellent, nemlig Fidel V't Maroyke fra Belgien. Og jeg krydsede alt hvad jeg kunne krydse for at Zolo ville få excellent. Og det gjorde han! Yes, vi var videre til finalen og sikre på mindst en 2. placering.
 
Ventetiden frem til finalen føltes ikke nær så lang som om lørdagen og jeg var mere rolig. Måske fordi jeg vidste at vi mindst ville blive placeret om 2. vinder.
 
Det blev finaletid og vi løb i ringen. Da dommeren kigger hundene efter endnu engang kigger hun ikke ret længe på Zolo og der tænkte jeg "Okay, vi bliver 2. og det er også helt kanon". Men nej, igen blev jeg overrasket, jublende glad og stolt. Min lille dreng vandt igen sin klasse! Yes, yes!!!!
 
Kampen om certet stod mellem Zolo, vinderen af unghundeklasse og vinderen af åben klasse. Vinderen af åben klasse var den samme som om lørdagen, derfor troede jeg ikke meget på det. Men ikke om Zolo gjorde det!!! Jeg var dybt overrasket og så ufattelig glad (men det kunne nok også ses...) Verdens bedste glæde væltede frem og tårene pressede på. Men jeg bevarede mig ;-)
 
Fordi vi var så heldige at få certet var vi også med i kampen om bedst i racen. Og da vi stod i finaleringen (3 hanner og 3 tæver) var dommeren hurtig til at beslutte at det var en han der skulle blive BIR. Vores konkurrenter var veteranen Duevang's Nerman (den ufattelige smukke og friske gamle dreng) og den bedårende Champion Tertzo's Lanzo Jr. Dommeren afgjorde dog hurtigt at kampen stod mellem Zolo og Lanzo, som hun betragtede lidt tid, fumlede lidt ved og så dem løbe. Hun var i tvivl, men lod rosetten velfortjent gå til Lanzo. Stort tillykke igen til Lene!
Linda Pilgaard Skov og Casper Skov | Åvej 23, 4370 St. Merløse - Danmark | Tlf.: + 45 26 32 50 44